Selskabets egne bogudgivelser

ANMELDELSE

Ved den skønne tempeldør

Af Alexander Søndergaard

Det var skønheden, der drog Huysmans til Kirken. Sådan lyder Johannes Jørgensens (1866-1956) korte og simple svar på den franske forfatter Joris-Karl Huysmans’ (1848-1907) omvendelse til den katolske tro. Det er konklusionen i Johannes Jørgensens bog om den franske forfatter, som Jørgensen udgav i 1908 kort tid efter Huysmans’ død. Johannes Jørgensen skrev bogen på tysk, der udkom i München som en del af bogserien Kultur und Katholizismus. Nu er den endelig, her 112 år senere, udkommet på dansk ved Johannes Jørgensen Selskabets mellemkomst.

Huysmans havde i sin samtid, og har fortsat i dag, enorm betydning for fransk litteratur. Ikke mindst for den opblomstring i katolsk kultur og litteratur, som Frankrig oplevede omkring år 1900. Samme store betydning fik Huysmans for Johannes Jørgensen og andre danske forfattere og kunstnere i perioden. Men der var egentlig ikke meget i første halvdel af Huysmans’ liv, der tydede på, at han ligefrem kunne blive et litterært forbillede for Johannes Jørgensen og et stort antal katolikker i hele Europa.

Jørgensens og Huysmans’ parallelle udvikling fra naturalisme til katolsk tro

Johannes Jørgensen mødte aldrig Huysmans, men var livet i gennem dybt optaget og påvirket af ikke blot Huysmans’ forfatterskab, men også den trosmæssige udvikling som Huysmans gennemgik. Den mindede nemlig rigtig meget om Jørgensens egen. Huysmans var i 1870’erne og ind i 1880’erne en del af den såkaldte naturalistiske skole i fransk kunst og litteratur. Han afsværgede sin katolske barnetro og skrev en række socialrealistiske romaner, hvor han helt i tidens materialistiske ånd lod diverse sociale problemer være omdrejningspunktet for sine værker. Mest kendt er måske En Ménage (1881), som er en dybt pessimistisk skildring af ægteskabet og dets udfordringer. Bogen er i øvrigt en af de få bøger af Huysmans, som sidenhen er udkommet på dansk under titlen Samliv.

Men ligesom Johannes Jørgensen selv, så forblev Huysmans ikke i denne dystopiske verdensforståelse. Den synlige virkelighed var ham ikke nok. Med Jørgensens ord så fik Huysmans en ’trang til at drømme’. En flugt væk fra det grimme, grå og hverdagsagtige, som indtil da havde fyldt hans sind og bøger. Huysmans higede efter skønheden.

Huysmans’ skønhedslængsel førte ham til at forlade den golde realisme i naturalismen og omfavne en ny tilgang til kunsten og litteraturen benævnt symbolismen. Symbolismen var ikke et opgør med virkeligheden, men et forsøg på beskrive dybden i den. Det gjorde symbolisterne ikke ved at kigge mod himlen til Gud, men ved at flygte ind i sjælen og krænge det gode såvel som det onde ud på papiret og lærredet. Gerne i måneskinnets lys under indtagelse af rigelige mængder alkohol.

For symbolismen var i sin essens sanselig. Huysmans lader i sit symbolistiske hovedværk, Á rebours (Mod Strømmen, udgivet på dansk i 2019), hovedpersonen, des Esseintes, føre et helt liv i nat og tavshed i sin bolig. Han sover om dagen og tilbringer natten med at læse, drømme og tilfredsstille sanserne med stadig kraftigere dufte, større og mere bizarre blomster, musik, overvældende måltider og eksotiske drikke. Des Esseintes bliver selve arketypen på symbolistens higen efter æstetik og et kunstigt paradis.

Men for Huysmans’ hovedperson i romanen, Des Esseintes, såvel som for Huysmans selv og Johannes Jørgensen, så var æstetikken, trangen til at drømme og den sanselige tilfredsstillelse ikke nok. Den var kortvarig og porøs. Derfor blev symbolismen også kun en nødvendig trædesten til skønhedens kilde og dens frugter, som Kirken frembringer til Guds ære. De stod ved den skønne tempeldør og bankede på.

Det katolske forfatterskab

Johannes Jørgensen bruger størstedelen af bogen på at beskrive den sidste del af Huysmans’ forfatterskab, hvor katolicismen er den bærende søjle, som den også blev for Jørgensen selv efter hans omvendelse. Han giver en god indføring i de katolske romaner og andre bøger, bl.a. en helgenbiografi om Don Bosco (1902) og indtryk fra Lourdes (1906), som Huysmans udgiver i perioden fra 1895 og frem til sin død i 1907.

Men endnu vigtigere så viser Johannes Jørgensen på sin vanligt indfølende og maleriske måde de stadier, der indtræffer i Huysmans’ religiøse udvikling frem mod hans død. Mest rammende er beskrivelsen af året før hans død, hvor Huysmans rammes af kræft i hals, ører og mund. Dele af hans ansigt blev bortopereret, og Huysmans sygnede hen i mens kræften fortærede bl.a. hans tunge og frarøvede ham talens brug. Huysmans sagde til en god ven, at han skulle lide for at alle dem, som ville læse hans bøger, måtte tænke på, at hans katolske tro ikke kun var litteratur. Selve lidelsen var hans værk, og soning for de synder han havde begået.

Hvordan udvikler et menneske sig gradvist fra gudsfornægtende og nytteetisk naturalist til et så fromt og andægtigt menneske, der opofrer sit livsværk og sin lidelse til Gud? Huysmans svarede selv, at det anede han ikke: ’Alt hvad jeg ved, er, at efter i mange år at have været vantro, tror jeg lige med ét’. Jørgensen skriver meget smukt, at Huysmans ikke kom til Gud og Kirken gennem tempeldøren – han kom ind i gennem de farvestrålende vinduesruder. Han søgte skønheden og fandt skønhedens kilde – splendor veritatis. I den førkonciliære messeliturgi, som vi i dag kalder den ekstraordinære form, den gregorianske sang og kirkekunsten så han, med Jørgensens ord, ’sandhedens lyskilde’, som også i dag omvender så mange sjæle, når de oplever skønhed, der er mere end blot æstetik.

Apologi – ikke biografi

Johannes Jørgensens bog om J. K. Huysmans er en kort sag på 80 sider. Det er som sådan ikke en egentlig biografi i moderne forstand overlæsset med informationer om Huysmans krydret med anekdoter og perspektiveringer. Det er slet ikke Jørgensens ærinde. Derfor kan man også godt sidde, når man har læst den til ende, med en følelse af, at man vil vide mere om franskmanden.

Bogen er i stedet en tætpakket fortælling med nedslagspunkter i Huysmans’ liv og forfatterskab, som forsøger at forstå og forklare Huysmans’ omvendelse fra vantro til katolsk tro, hvor man samtidig under fortællingens overflade fornemmer de klare paralleller til Johannes Jørgensens egen omvendelse. På den måde kan bogen forstås i forlængelse af Jørgensens bog Omvendelse (1899), som indeholder en række omvendelseshistorier og et forsøg på at forstå den religiøse omvendelses årsager. Bogen har dermed mere karakter af katolsk apologi end egentligt biografisk materiale.

Derudover er bogen forsynet med et glimrende efterskrift af litteraten og forfatteren Henrik Wivel, som sidste år genudgav Johannes Jørgensens selvbiografi, Mit Livs Legende, sammen med Elise Iuul. Wivels efterskrift er en god analyse af Huysmans’ påvirkning på den unge Johannes Jørgensens udvikling, og det er helt tydeligt, at det er skrevet af en af de fornemmeste kendere af Johannes Jørgensen i hans fædreland, hvor han desværre endnu ikke får den opmærksomhed, som han tildeles eksempelvis syd for Alperne. Man kan kun håbe, at Henrik Wivel vil fortsætte med at udbrede kendskabet til Johannes Jørgensen og genudgivelserne af hans værker. 

Huysmans i år 2020

J.K. Huysmans har fået lidt af en renæssance i europæisk litteratur de seneste ti år med den franske forfatter Michel Houellebecq, som i sine romaner – særligt den meget kendte roman Underkastelse fra 2015 – trækker på traditionen fra Huysmans og symbolismen, hvor sanseligheden og den religiøse længsel også er grundtonerne. Det har været den primære årsag til to nye oversættelser af Huysmans til dansk sidste år i form af romanerne Et Dilemma og Mod Strømmen. Vel at mærke de første danske oversættelser af Huysmans i mere end 100 år.

Vi kan kun håbe på, at den fornyede interesse for Huysmans, som oversættelsen og udgivelsen af Johannes Jørgensens bog om Huysmans ligeledes er udtryk for, materialiserer sig i flere danske oversættelser af Huysmans’ værker. Særligt de udpræget katolske romaner efter Huysmans’ omvendelse er fantastiske eksempler på kristen skønlitteratur af meget høj kvalitet, som fortjener at blive udbredt til et dansk publikum. Bøgernes klare, kristne udgangspunkt og morale vinder dog næppe genhør ved størstedelen af den primært kulturradikale danske forlagsverden, for hvem kristendommen er et overstået kapitel i dansk kulturliv.

Men så kan vi dog glæde os over, at Johannes Jørgensen Selskabet har oversat Johannes Jørgensens bog om den store franske forfatter. Den er nemlig et stykke fantastisk katolsk apologi – skrevet i det varme, fantasifulde og billedmættede sprog, som er en af årsagerne til, at Johannes Jørgensen i min optik er en af dansk litteraturs helt store skikkelser. At denne bog endelig – efter 112 år – udkommer på dansk lukker et hul i den dansksprogede litteratur af Johannes Jørgensen og er en glimrende indføring i Joris-Karl Huysmans’ liv og forfatterskab set i et katolsk lys.

J. K. Huysmans, Johannes Jørgensen Selskabet, 80 sider, 160 kroner

NY BOG fra Johannes Jørgensen Selskabet

Bogen er på 80 sider og er oversat af Ingelise Margurite Schmidt og med efterord af Henrik Wivel Pris kr.160.- + forsendelse

JOHANNES JØRGENSEN

K. J. HUYSMANS 

 

I opgøret med naturalismen og Georg Brandes indflydelse på dansk åndsliv hentede  Johannes Jørgensen inspiration især fra fransk digtning og litteratur. Efter sin spirende tilnærmelse til katolicismen blev det fransk symbolisme og nykatolicismen, som kom til at præge hans livssyn. Ikke mindst den franske forfatter J. K. Huysmans kom til at betyde meget for ham. I 1908 udkom i serien KULTUR UND KATHOLICISMUS i München en lille bog på tysk af Johannes Jørgensen. Her skildrer Jørgensen i sit vanlige indfølte sprog Huysmans dramatiske vej fra ateist ti lidenskabelig troende katolik. Bogen foreligger hermed for første gang i dansk oversættelse.

 

Bogen kan, indtil den ligger ude hos boghandlerne, bestilles på mail: stighholsting@gmail.com eller på tlf. 21290408

Fagerø: Antologi. Red. Oluf Schönbeck og Stig Holsting. 2006. Udsolgt

W. Glyn Jones: Han blev aldrig italiener. En gennemgang af Johanne Jørgensens forfatterskab. 2008. Kr. Udsolgt

Henrik Denman: Johannes Jørgensen litteraturen. Bøger og artikler på dansk 1893-2007. 2008. Kr. 90.-

W. Glyn Jones: Omkring digteren Johannes Jørgensen. Artikler og essays 1959 – 2009. 2009. Udsolgt

Via Ricordi. En antologi om Johannes Jørgensen. Red. Oluf Schönbeck og Stig Holsting. 2012. Udsolgt

Ingelise Schmidt: Klokke Roland i 100 år.

Novembersjæl. En antologi om den unge Johannes Jørgensen. Red. Stig Holsting, Bo Alkjær og Oluf Schönbeck. 2016. Kr. 250.-

Johannes Jørgensen: J.-K. Huysmans. Oversat fra tysk af Margarita Ingelise Elmstrøm Schmidt. Efterord af Henrik Wivel. 2020. Kr. 160.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

02.06 | 10:53

Ja tak. Vil købe den gamle udgave 1903.
Kan jeg komme forbi at hente den om ca en uge
da jeg bor i Skåne men har ærinde i Dk. i nær fremtid

...
01.06 | 15:24

Kære Ruth Thomsen
Prisen på bogen er ca. 80 kr. Min usikkerhed skyldes, at bogen ligger i vores arkiv, hvor jeg først kommer om et par dage.

...
01.06 | 15:15

Tak for svar!
Hvad koster Pilgrimsbogen fra 1903 ?
Er meget interesseret

Mvh Ruth thomsen

...
31.05 | 16:22

Pilgrimsbogen er udkommet i 4 udgaver. Forskellen på 1.udgaven og de tre andre består alene i forfatterens egne rettelser. 1903-udgaven kan købes hos os.

...
Du kan lide denne side