Johannes Jørgensen Selskabet

Formål

Johannes Jørgensen Selskabet

Johannes Jørgensen Selskabet er en litterær forening, hvis formål er at fremme kendskabet til digterens liv og rige forfatterskab og ved seminarer, foredrag, nyhedsbreve, udgivelser, rejser m.m. at opmuntre til videre læsning, studier og forskning.
Endelig er det også selskabets formål at stimulere og øge interessen for Johannes Jørgensens Hus - hans barndomshjem i Fruestræde i Svendborg - for derved at værne om hans minde.

Johannes Jørgensens forfatterskab er for vidtspændende til at kunne sættes i en snæver bås. Således er det en udbredt opfattelse, at hans rejselitteratur hører til det ypperste i dansk rejselitteratur ved sin dybe menneskelige og kulturelle indsigt og forståelse for europæisk åndsliv.
Johannes Jørgensens forfatterskab spænder fra ungdommens ofte visionære små romaner til alderdommens livsbetragtninger, alt præget af stor indsigt og visdom. I Danmark er det især hans lyrik, som er kendt og elsket. Den fik stor betydning for yngre slægtled af lyrikere, der i hans sproglige æstetik og naturfølsomhed kom til at se et forbillede.
Johannes Jørgensens navn knytter sig også til den litterære verden i 1800-tallets sidste årti, hvor opgøret med naturalismen brød nye veje. I denne kulturkamp blev Johannes Jørgensen en af de centrale figurer. Efter først at have engageret sig i det sociale opgør i hovedstadens kulturradikale miljø, søgte han over i en dybere forståelse af livets åndelige sider.
Johannes Jørgensen indtager i dag en nærmest anonym plads i dansk kulturtradition. Dette skyldes til dels, at han i 1896 konverterede til katolicismen, men også og måske især hans kompromisløse opgør med brandesianismen, som han førte sammen med ligesindede (Stuckenberg, Sophus Claussen, Helge Rode m.fl.). Med tidsskriftet TAARNET som talerør havde de åbnet for symbolismens kulturforståelse. Johannes Jørgensens konversion til den katolske kirke måtte dog nødvendigvis føre til et brud med de litterære kredse, som ikke ville acceptere troens ”blokering af den frie tanke”. Det blev et bittert brud, ikke kun med de toneangivende i kunstens verden, men også med gamle venner.

Men hvad han tabte indad, vandt han til gengæld udad; Johannes Jørgensens store helgenbiografier, der vidner om en stor livserfaring og evne til at forvalte et omfattende stofmateriale, har gjort ham agtet og elsket i store dele af verden. Den del af hans forfatterskab har gjort ham til en af dansk litteraturs mest oversatte forfattere.
At man nogle steder i Danmark erkendte hans litterære betydning, kom bl.a. til udtryk, da han i 1936 blev udnævnt til æresborger i sin fødeby Svendborg. Dette var tidligere sket i 1922 i Assisi i Italien, hvor han boede en stor del af sit liv.

Johannes Jørgensen Selskabet er åbent for enhver, som har interesse for den store digter, hvis sprog sætter ham blandt de ypperste i dansk litteratur, og som ønsker at støtte, at Johannes Jørgensen litteratur bliver mere kendt.

Den årlige generalforsamling afholdes i november på Svendborg Bibliotek – i byen, hvor digteren fødtes 6. november 1866, og hvor han døde 29. maj 1956, knap 90 år gammel.